Juleafslutning
Af: Webmaster
Juleafslutning torsdag den 18. december kl. 15.00. Tilmeld dig hos din træner!
Så er det igen blevet tid til den årlige juleslutning i TeamKøbenhavn. I år finder den sted torsdag den 18. december fra kl. 15:00 i Svanemøllehallen.
Vi starter som sædvanlig med juleturneringen hvor vi spiller om det uofficielle verdensmesterskab i håndbold. Alle bliver inddelt på hold på tværs af årgange og køn.
Når turneringen er slut omkring kl. 17:45 drager vi alle til klubhuset på Jagtvej 217, hvor vi skal have risengrød og æbleskiver. Dine forældre er velkomne fra kl 19:15 hvor der er mulighedfor at købe et glas gløgg.
Du tilmelder dig juleafslutningen hos din træner. Du skal huske at medbringe 20 kroner, som er prisen for maden i klubhuset.
Vi glæder os til at se dig (og dine forældre)!
Julehilsen fra trænerne og bestyrelsen
09.12.2008